Hvad: Hyggeweekend med agility
Dato: 3. - 4. august 2024
Sted: Munke Bjergbyvej 53, 4180 Sorø

Pris: 50 kr. pr. agilityklasse for medlemmer, 60 kr. pr. agilityklasse for ikke-medlemmer, 120 kr. pr. person aftensmad inkl. 1 øl/vand/glas vin). 40 kr. pr. person (morgenmad)
Medbring: Madpakke til lørdag middag, sovepose og telt mv.
Tilmelding: 20. juli 2024
Kontaktperson: Dorthe tlf. 2064 4464 eller dorthe@birkealleen.dk

Tilmelding via denne formular

En tilmelding pr. hest

Hyggeweekend med agility


Hyggeweekend

Fjordhesten Fie guidet af Lis og Lone og redet af Malia ved Hyggeweekenden 2023

Lørdag d. 3. august kl. 10.30 mødes vi på Munke Bjergbyvej 53, hvor der kan laves små folde (husk tråd og pæle), så vi kan sætte hestene på forskellige folde og der kan sættes telte op.

For dem der har problemer med at komme ned ad vores indkørsel med lange trailere, har vi igen i år fået lov til at parkere på hos Sanne og Jan på Dambrovej 3, 4180 Sorø. Det er 1 km fra vores adresse

Lørdag ca. kl. 13 startes der agility/ponysjov. Dorthe laver en agilitybane med forhindringer som f.eks. slalom mellem kegler eller en presenning, som hesten skal forbi eller gå hen over. Der bliver en klasse for trækkere og en klasse for ryttere således, at børn og urutinerede ryttere kan blive trukket, og man kan vælge at trække sin hest, hvis man ikke har lyst til at ride. Først afvikles trækkerklassen, dernæst rideklassen. Rosetuddeling før aftensmaden. Ønsker man ikke at deltage ved nogen af klasserne, kan man vælge at hygge sig som tilskuer til løjerne. Øl/vand, kaffe og kage kan købes. Der er deltagerrosét til alle dem, der deltager aktivt med hest.

Aftensmad ca. kl. 19 som består af blandede pizzaer, så man kan prøve lidt af hvert, fra det lokale pizzeria og 1 sodavand, 1 øl eller 1 glas vin pr. deltager. Flere sodavand kan købes på stedet. Der vil være sat telt op til spisning. Lørdag aften skal vi hygge os med chips og godnathistorier, som selvfølgelig gerne må være hestefortællinger. Godnat kl. ?

Søndag morgen: vil der være morgenmad ca. kl. 8. Bjarne har været hos bageren! Efter morgenmaden pakker vi telte mv. sammen. Vel mødt til sjov og hygge!