Hvad: Agility konkurrence hvor alle kan være med |
Pris: 50 kr. pr. klasse for medlemmer hos Hestens-Venner. |
||||||||||
Agility konkurrence hvor alle kan være medKonkurrencen bliver delt op i 4 klasser: For at gøre ventetiden mindre for de næste deltagere og tidsplanen mere passende, har vi delt trækkerklassen op i to, så banen og sværhedsgraden er tilpasset bedre til de heste, der skal igennem banen. Det er også for at gøre det til en bedre oplevelse for deltagere og hestene ikke mindst, når de er på banen. Den lette klasse vil indeholde mindre krævende forhindringer og øvelser for at give bedre plads til mindre trænede heste, så de ikke overvældes af øvelser og forhindringer, de ikke er klar til, fordi der også skal være lidt til de mere trænede heste. Derfor laves der en let trækker klasse og en middel trækkerklasse. Der vil være ca. 2 forhindringer mindre i den lette trækkerklasse alt efter mønster, og tingene og mønstret vil være mere målrettet eks. Plage, ungheste eller ældre utrænede heste. Det vil også give en bedre mulighed for mere lige konkurrence. Det er, som det plejer at være, op til de deltagende selv at vurdere, hvilken klasse/klasser man ønsker at tilmelde/deltage i. Alle kan være med i rideklassen med trækker, både børn og voksne begyndere eller heste, der er så utrænede, at der er behov for en trækker samtidig med en rytter. Forhindringerne vil være af forskellig karakter, og man behøver ikke gennemføre alle forhindringer. Hvis man ikke synes, hesten er klar til opgaven, så går man bare uden om, men taber de point som forhindringen giver. Nogle af forhindringerne vil være så lette, at alle heste vil kunne udføre f.eks. at skulle gå over en bom, der ligger på jorden. Der er mulighed for at tilmelde sig i mere end en klasse, og det er tilladt, at man deles om samme hest. Der er deltager rosét til alle. Rosetterne vil blive delt ud, når den enkelte klasse er afsluttet, og her bliver det spændende at se, hvem der skal have den røde rosét med sig hjem. Dagens dommer vil være Jesper Knudsen og Ditte Juncker, som begge har en lang erfaring med heste bag sig. Vejledning/gennemgang af banen til fods (uden hest): Kl. 9.30 for trækker let klasse Kl. 11.00 for trækker middel klasse Kl. 13.00 for ride-klassen med trækker Kl. 15.00 for ride-klassen Foreningen Hestens Venner hæfter ikke for evt. tyveri og skader. Foreningen går ud fra, at alle har tegnet ansvarsforsikring på sin hest og sig selv. Vel mødt til en sjov og spændende dag for dig og din hest! |
|||||||||||