|
Regeringen har afsat 888 millioner kroner, som skal komme naturen til gavn. Den største del af beløbet går retur til statskassen for at dække det økonomiske tab, som statsskovene har fået ved at udlægge store arealer som urørt skov, hvor træet ikke fældes, og derfor ikke sælges til byggeri, møbler osv. Da man samtidig ønsker mere skov i Danmark, gives der tilskud til skovrejsning på landbrugsarealer. Undervejs i studiet kan man få den tanke, at økonomien nok er mere hensigtsmæssig, hvis man lod skoven være skov og i stedet brugte landbrugsarealer til overdrevsarealer med hegninger til dyr. Situationen fremlægges sådan, at jo flere penge der bruges på naturen, jo mere gør man til fordel for naturen. Er det FUP eller FAKTA?
|